Bilbatterier
I dag findes der mange forskellige typer bilbatterier, inklusive vådbatterier, calcium- og AGM-batterier (Absorbed Glass Mat). De skal alle vedligeholdes på hver deres måde, men de kan alle oplades og vedligeholdes med en 24 V- eller 12 V-batterioplader fra CTEK.
For bilbatterier vil en 12 V-batterioplader, f.eks. MXS 5.0, oplade og vedligeholde batteriet via en række stadier. Først fjernes svovl fra de indvendige plader, derefter nedbrydes den og blandes i syreopløsningen igen for at give batteriet en ny driftsperiode. For lastbiler og andre store køretøjer vil CTEK's 24 V-batteriopladere udføre den samme opgave.
Vådbatterier, calcium- og AGM-batterier er alle forskellige versioner af blybatteriet og har hver især fordele, ulemper og krav til vedligeholdelse.
Vådbatterier til biler eller batterier med flydende elektrolyt, som de også kaldes, dominerer stadig en stor del af bilbatterimarkedet. De første vådbatterier var typisk skrøbelige glasbeholdere med blystave, der hang fra en åben top. Nu har nye produktionsteknikker og udviklingen inden for sikkerhed medført, at vådbatteriet har udviklet sig til en pålidelig og – hvis det oplades og vedligeholdes korrekt – holdbart bilbatteri til en overkommelig pris.
Calciumbatterier er også en stor del af batterimarkedet og er grundlæggende opbygget på samme måde som vådbatterier med den undtagelse, at både den positive og negative plade er erstattet af en calciumlegering. Det betyder, at væsketabet er cirka 80 % lavere end for et normalt vådbatteri, og selvafladningshastigheden er også betydeligt lavere, så der er meget store fordele ved disse enheder.
AGM – eller tørbatterier – er det sidste trin i udviklingen af blybatterier. I stedet for at bruge vand eller gel anvendes der en glasfiberseparator i AGM-batterier til at holde elektrolytten på plads.
Gelbatterier anvender gelificeret syre. Gelbatterier kan tåle dyb afladning og anvendes normalt i køretøjer med krævende elektrisk udstyr, elektriske kørestole og på både.
Alle disse batterier er baseret på forskellige teknologier, som opfylder køretøjets forskellige behov. Men de har alle én ting til fælles – de skal vedligeholdes omhyggeligt for at sikre, at de altid leverer den nødvendige energi. De selvaflades alle og kræver derfor alle opladning på et tidspunkt, og dette sørger en 24 V- eller 12 V-batterioplader fra CTEK for.
I modsætning til mange af de batteriopladere, der er i handelen, vil en 24 V- eller 12 V-batterioplader fra CTEK kun reagere på et batteris specifikke behov, så enhver CTEK-oplader vil oplade, vedligeholde og forlænge levetiden for alle typer bilbatterier.